De 5 bedste tjekkiske frilandsmuseer

De 5 bedste tjekkiske frilandsmuseer

Tag på tur og oplev folkelige traditioner og håndværk. Besøg de bedste frilandsmuseer i Tjekkiet!

HomeWhat's NewDe 5 bedste tjekkiske frilandsmuseer
Vi mennesker kigger ofte gerne tilbage på tidligere tiders måde at leve på. Enten kan vi drømme om, hvordan verden var nemmere og vi mindes de gode gamle dage, eller på den anden side kan vi lære af vores forfædres liv. Du kan få begge dele, når du besøger et af frilandsmuseerne, museer under den åbne himmel. Frilandsmuseer er nogle specielle museer, hvis opgave er at bevare menneskets bygninger for fremtidige generationer og vise dem folketraditioner og håndværk. Også du er her meget velkommen! Du vil få indblik i gamle ritualer, lære gamle folkemonumenter at kende, besøge vidunderlige møller, store gårde, små hytter og håndværkernes værksteder, nogle steder kan du endda smage gamle traditionelle godbidder.

Det Mæhrisk Walakiske frilandsmuseum i Rožnov pod Radhoštěm

Det Mæhrisk Walakiske frilandsmuseum i Rožnov pod Radhoštěm i Beskydy i Mæhren blev grundlagt i år 1925 og er det ældste museum af sin art i Centraleuropa. Frilandsmuseet består af tre dele. Den første er Træbyen. Det er den ældste og mest besøgte del af det lokale frilandsmuseum og præsenterer dagligdagslivet i en lille by fra midten af ​​det 19. århundrede til første del af det 20. århundrede. En anden del er Mølledalen, som er den yngste del af museet. Her finder du stadig fungerende vanddrevene tekniske bygninger. Placeringen af vaskebrættet, møllen og savværket er næsten en nøjagtig kopi af den stadig eksisterede mølle i det nærliggende Velké Karlovice fra den første halvdel af det 19. århundrede. Den sidste og største del er Den Walakiske landsby. Gårdbygninger, bjerghyrdehytter, en mølle og en smedje ligger i et landskab, der med sin struktur ligner en landsby på skråningerne af Beskydy-bjergene. Interiører i bolighuset fanger livsstilen siden midten af ​​det 19. århundrede i forskellige sociale klasser. Rundvisninger kan man få med engelsk- eller tysktalende guide. I løbet af året arrangeres her programmer, der genoplever hvordan man levede på landet. Marker, haver og frugttræer minder om dyrkningen af de gamle afgrøder. Under turen kan du møde mange husdyr og en flok får. Her lægger de stor vægt på genoplivningen af de glemte traditionelle teknikker, folkekunst og skikke samt at gengive​det sociale liv, forretninger og underholdning fra tidligere generationer. Derfor vil du her se mange arrangementer. For eksempel er Den årlige Sankthansaften i midten af ​​juni en tjekkisk folkefest for sommersolhverv, og i begyndelsen af ​​juli afholdes altid Rožnov-festdagene, som er en international folklorefestival.

Museet for folkearkitektur Kouřim

Kouřim i det Centrale Bøhmen cirka en halv times kørsel i bil fra Prag befinder det næste frilandsmuseum sig. Dets speciale er arkitektoniske monumenter i den centrale og østlige Bøhmen. I øjeblikket finder du der i alt 14 store bygninger med værdifuldt gammelt interiører og derefter flere mindre bygninger og udhuse. Den historisk mest værdifulde bygning er en lade fra det 17. århundrede. Hele atmosfæren på frilandsmuseet er unik, fordi bygningerne er spredt ud og ligner en landsby fra tidligere århundreder liggende ved en gammel frugtplantage. Hele frilandsmuseet er i øjeblikket ved at blive forbedret og tilpasset til de nutidige gældende krav for historiske bygninger. Frilandsmuseet er blevet til et Museum for den tjekkiske landsby og bygningerne bliver allerede nu gradvist placeret sådan at frilandsmuseet som helhed vil give indtryk af en typisk landsby i det centrale eller østlige Bøhmen fra den tidlige Nyere tids periode. Med på turen får du en trykt engelsk eller tysk guidebrochure. Hvis I ankommer som en gruppe og I ønsker en rundvisning på engelsk, skal jeres besøg forhåndsreserveres via e-mail eller per telefon.

Frilandsmuseet Veselý Kopec

I Vysočina nær Pardubice finder du så det næste populære tjekkiske frilandsmuseum. Frilandsmuseet Veselý Kopec består i dag af næsten 30 objekter, som sammen danner en koloni med fritliggende bygninger. Deres fokus er: livet og arbejdet hos småbønder i Vysočina fra første halvdel af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede. Landbrugsgårde suppleres ikke kun af små landsbybygninger, men også af tekniske monumenter drevet med vandkraft ved floden Chrudimka. Den vigtigste af dem er en kornvandmølle, men vandet driver f.eks. også oliepressen. På frilandsmuseet finder du også en unik fjorten-sidet stald fra 1680 og en beboelsesvogn med gamle vandredukkespil samt en samling af gamle landbrugsmaskiner.

Til rundvisningen modtager du en trykt engelsk eller tysk guidebrochure. Fra juli 2021 finder du i de enkelte objekter engelske beskrivelser med QR-koder med flere informationer. Hvis du reserverer din rundvisning på forhånd, kan du bestille en engelsk- eller tysktalende guide. Regelmæssigt vil du her finde forskellige begivenheder og samlinger. Et meget populært er Veselokopecký markedet i midten af juli eller kermessen, der plejede altid, i begyndelsen af ​​september, at være en fest på landet fuld af mad og sjov.

Landsbymuseet i det østlige Mæhren i Strážnice

Strážnický frilandsmuseet finder du i Sydmæhren sydøst for Brno. Her kan du se folkebygninger fra den nærmeste omegn, som er placeret så det ligner en typisk landsby. Her møder du også tekniske vandbygninger, en vingårdsplantage og et engforvaltningsareal. I alt overbragte fredningsrådet og restauratørerne 64 objekter og placerede dem i det kunstigt modellerede terræn, som blev beplantet med grønt for at matche det oprindelige miljø. I nogle objekter findes der også udstillinger, der vil gøre dig bekendt med menneskers livsstil og levevis både i bjergområderne i Sydmæhren, og i det frugtbare lavland. De viste vingårdsbygninger og deres indretning suppleres med vingården, der repræsenterer dyrkningen af vin fra oldtiden til i dag. Til rundvisningen modtager du en trykt engelsk eller tysk guidebrochure. Forud for besøget, kan du for et gebyr, aftale en rundvisning på engelsk. Hvert år afholdes der også folkefestivaler, såsom en majstangs rejsning eller en høstfest for at fejre høstens afslutning. Og altid den sidste weekend i juni bliver hele frilandsmuseumskomplekset i Strážnice en kulisse for den Internationale folklorefestival Strážnice. Hele programmet kan i år ses online fra den 25. til den 27. juni.

Frilandsmuseet Chanovice

Frilandsmuseet i Chanovice ligger i Vestbøhmen, cirka 20 minutter i bil syd for Pilsen. Frilandsmuseet blev bygget som en redningsudstilling af folkearkitekturen, der samler større og mindre bygninger fra hele det sydvestlige Bøhmen. Hele museet er under åbne himmel og er det mindste i Tjekkiet, i arealet findes der indtil videre omkring 20 bygninger. Men det kan prale med én af ​​de ældste folkebygninger. Det er et skur bygget mellem det 16. og 17. århundrede. Museet vokser stadig og søger videre gamle folkebygninger, som ikke mere tjener deres formål eller deres ejere ikke har midler eller lyst til at passe på dem. Hele Chanovice frilandsmuseet er frit tilgængeligt og du kan få et indblik i livet for lang tid siden ved foden af ​​Šumava bjergene. Forud for rundvisningen kan du anmode om tekster på engelsk og tysk. Det er muligt forud at aftale en rundvisning med en engelsktalende guide.