De 10 smukkeste borge og slotte i Tjekkiet

De 10 smukkeste borge og slotte i Tjekkiet

Borge og slotte, hvis skønhed beruser dig

Arkitekturens sande eldorado
De 10 smukkeste borge og slotte i Tjekkiet
Uindtagelige fæstninger, trodsige fæstninger, eventyrslotte og humoristiske sommerpaladser i store landskabsparker. Vi kan uden tvivl kalde Tjekkiet for et "land med borge og slotte". Her er trods alt næsten 3.000 af dem! De befinder sig på fantastiske steder; på klipper, skovklædte skråninger og over bugtende floder. Du skal bestemt besøge en (eller flere) af disse smukke historiske steder.

1.Borgen Karlštejn



Den mest besøgte borg i Tjekkiet er borgen Karlštejn, som befinder sig kun en halv times kørsel fra Prag. Borgen Karlštejn ligger på en skovklædt bakke i naturreservatet Český kras. Den blev bygget i det 14. århundrede til den tjekkiske konge og romerske kejser Karl IV. som et sted til opbevaring af kongelige skatte, samlinger af hellige relikvier og kroningsjuvelerne. Ifølge én ​​legende var borgen Karlštejn kun beregnet til kong Karl IV.´s verdslige og åndelige behov og adgangen for kvinder var forbudt.

2.Slottet Lednice


 
Lednice-Valtice areal, der er blevet optaget på UNESCOs liste, er kendt som Europas Have. Gennem århundreder er her skabt en park fuld af sjældne træer, romantiske bygninger, damme, små romantiske bygninger, og den omfatter også to slotte. Områdets klenodie er slottet Lednice, som også er et af de smukkeste slotte i Europa i engelsk nygotiske stil. En rundvisning i de herskabelige værelser afslører en smuk indretning, en unik trætrappe og værdifulde malerier. Tag dig tid til en rundvisning, da der også er meget at se på i haven, såsom det franske drivhus med palmer og den 60 m høje minaret.

3.Borgen Bouzov


 
Bouzov er et smukt middelalderslot i Mæhren nær byen Olomouc. Den blev bygget i det 13. århundrede og gennemgik en omfattende ombygning i slutningen af ​​1800-tallet, da det blev omdannet til et romantisk palæ med vindebro, krenelering, karnapper og skydeskår. Takket være dens idylliske udseende er der blevet optaget en række film i dens omgivelser, for eksempel tjekkiske eventyr eller Netflix-serien "Brevet til kongen".

4.Slottet Nové Město nad Metují


 
II Nordtjekkiet på den maleriske plads i Nové Město nad Metují, finder du et interessant slot med en have. I begyndelsen af ​​det 20. århundrede blev det ødelagte barokke slot genopbygget med tekniske bekvemmeligheder såsom centralvarme, elektricitet, telefon, mad- og personelevator. I haven er der en smuk bro af arkitekten Dušan Jurkovič, som også tegnede romantiske forsamlingshuse i Pustevny i Mæhren. I haven finder du også flere statuer af dværge, som faktisk er karikaturer af herre og tjenestefolk.

5.Slottet Hradec nad Moravicí


 
Læg mærke til indgangen til dette romantiske slot. Mærkbart ligner det porten til Disney slottet. Det er derfor, nogle kalder Hradec nad Moravicí for det mæhriske Disney-slot. Den aristokratiske residens nær Opava er omgivet af smuk natur og en række kendte personligheder boede på slottet, såsom for eksempel komponisten L. van Beethoven. Området er også berømt for avl af Merinofår, som blev bragt hjem af den russiske zar Alexander I. De lokale besætninger tjente som grundlag for besætningerne i Australien.

6.Slottet Hluboká nad Vltavou


 
Dette hvide eventyrslot i den sydlige del af Bøhmen er omgivet af en perfekt anlagt have. Slottet Hluboká blev bygget efter forbillede af det engelske slot Windsor. Slottet har mere end 140 værelser og 11 tårne. Flere rundvisningsruter fører dig gennem hallerne med udskårne træbeklædning, kasselofter, elegante møbler, krystallysekroner og rige samlinger af malerier, sølv, porcelæn og gobeliner.

7.Borgen Bítov


 
Dette sydmæhriske gotiske slot, ombygget under opsyn af det 19. århundredes romantiske øje, hæver sig over det nærliggende sammenløb af Dyje og Želetavka floderne. Henrivende er hovedsageligt placeringen af ​​borgen Bítov, som ligger på en skovklædt skråning over Vranov-dæmningen. I Den første republiks tid befandt sig her én af ​​de største private zoologiske haver i Europa. Ejeren af ​​slottet, baron Jiří Haas fra Hasenfels, kunne udover de levende dyr også godt lide de udstoppede og hans samling af hunde er i øjeblikket indskrevet i Guinness Rekordbog.

8.Slottet Hrubá Skála


 
Slottet med én af ​​de smukkeste udsigter i Tjekkiet er Hrubá Skála i Det Tjekkiske paradis. Slottet ligger på toppen af ​​en sandstensklippe cirka 6 km sydøst for Turnov i det nordlige Bøhmen. Slottet blev bygget i det 14. århundrede og i dag er det et hotel og en restaurant. Fra slottet kan du tage en smuk spadseretur op gennem klippelabyrinten og få en fantastisk udsigt over UNESCO´s geopark.

9.Slottet Litomyšl


 
Smuk sgraffito dekoration, smukke gavle, elegante arkader, romantiske haver og mystisk undergrund. Alle disse fordele førte til, at Slottet Litomyšl slot i det østlige Bøhmen blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dette repræsentative sæde for familien Pernštejns blev i det 17. århundrede ombygget i italienske renæssance stil som en gave til hustruen. Slottet Litomyšl er et af de smukkeste eksempler på renæssancestilen i Bøhmen og blandt interiøret finder du det unikt bevarede slots familieteater fra 1797.

10.Slottet Orlík


 
Slottet Orlík befinder sig på grænsen mellem Syd- og Centrale Bøhmen på et klippeforbjerg, der engang ragede ud som en ørnerede højt over delen af Vltava-floden. I dag er det omgivet af vandet i ​​Orlická dæmningen. Det tidlig gotiske borg tjente som et toldsted, der opkrævede et gebyr for at sejle på floden og overgik senere til ejerskab af Schwarzenberg-familien, som ombyggede borgen. En dejlig tur fra dette slot er en sejltur til borgen Zvíkov og tilbage igen.