Glamping på 10 forskellige måder

Glamping på 10 forskellige måder

Eller hvor skal du tage hen i Tjekkiet, når du vil campere på den fine måde?

Glamping på 10 forskellige måder
Du har allerede været på et hotel, indkvartering i en by er ikke det rigtige for dig og du søger utraditionelle oplevelser og eventyr i naturen? Men samtidigt er du ikke til at sove sammen med andre på en måtte i en sovepose? Glamping er det, du søger. Det drejer sig om overnatning i naturen med en flig af luksus. Rimelig luksus. Der kan nemlig ske, at du vil være uden WiFi og nogle steder også uden strøm. Til gengæld kan du glæde dig til den maksimale forbindelse med naturen, romantik og behagelig søvn. Så hvor finder jeg det i Tjekkiet?

Glamping ved vandet

Hvad kan være mere romantisk end en aften med et glas vin og bål, som afspejles i vandoverfladen? Eller solnedgang over søen…

Dobčice søer (Dobčické rybníčky)

Dette glampingsted finder du et stykke fra České Budějovice i Sydbøhmen. Kun et stenkast herfra ligger landsbyen Holašovice, UNESCO-mindeværdighed. Træhytterne er bygget lige over søernes vandspejl og du kan fiske direkte fra terrassen. Garanti for afslapning fra den moderne verden er til stede, da der her hverken er strøm eller WiFi. I stedet kan du nyde et glas vin i hængekøjen, solbade på stranden eller slappe af i boblebadet.

Hide and Seek Aranka

En luksuriøs skovbolig ved vandet, der kan praler med at have vundet i Designblok udstillingen i 2019, ligger ved foden af ​​Šumava bjergene midt i skoven. Under dit ophold vil du ikke mangle noget. I køkkenet finder du endda french press eller en tekande til japansk te. Hjemmebagt brød fås som en hyggelig bonus til velkomsten. Nyd den opvarmede sauna og den kølige sø. Opholdet er mulig for mindst 2 nætter og for to til fire personer.

Vandhuse Čejkovice (Vodní domky)

I nærheden af České Budějovice befinder sig på et 12 hektarer stort skovbrug et par skovdamme, på hvilke flyder 3 vandhuse. Glæd dig til den perfekte forbindelse med naturen. Husenes indretning er moderne designet med respekt for naturen. Find roen og tag en digital detox uden strøm, men med fuld bad og toilet indretning. Fiskeri er tilladt her. 

Glampig i telt

Har du søvn i telt forbundet med ubehag, myg og fælles bad og toilet for hele campingpladsen? Prøv i år at telte anderledes og bedre. Vi råder dig til, hvordan du gør.

Glamping Brdy

I bjergene Brdy sydvest fra Prag befinder sig et luksuriøs glamping telt, hvilket bestemt lever op til ordet glamourøs. I Glamping Brdy vil du ikke kun sove så længe du har lyst til, men din krop og sjæl vil slappe maksimalt af. Du vil også finde en sauna, en badetønde og et bålsted til aftengrilning.  

Yurt

Halvvejs mellem Karlovy Vary og Pilsen i byen Chlum i den vestlige Bøhmen finder du på en privat eng en yurt – en typisk bolig for nomadestammer fra Centralasien. Den komfortabelt udstyrede yurt rummer behageligt 4 personer, og takket være den perfekte harmoni med naturen er den velegnet til at praktisere yoga og slappe af i med en bog i hånden. Du vil nemt i bil hurtigt være tæt på alle vestbøhmiske kurbyer.

Malešov Camp

Ved Kutná Hora i landsbyen Malešov i det centrale Bøhmen befinder sig ved kanten af dammen en middelalderlig fæstning og under den finder du adskillige rummelige telte, hvor tiden er gået i stå for cirka 500 år siden. Her venter dig træduft og naturmaterialer, i stedet for et skab finder du her en kiste. Men samtidigt har du et moderne bad og toilet. Udforsk fæstningen, smag, hvordan middelalderen har smagt og spil et flugtspil med børnene inspireret af computerspillet Kingdom Come!

Glamping i træet

Hvis du er bange for at sove på jorden, skulle du kigge efter noget i fugleperspektiv. Indkvartering i trætoppen kunne være det rigtige!

Treehouse pod Ještědem

I skovene under Ještěd ved Liberec i Nordbøhmenbefinder sig et lille træhus, der hovedsageligt vil glæde børnene. Udover en dobbeltseng og to køjesenge finder du her et lille køkken med gaskomfur og en brændeovn til de kolde nætter. Morgenmad med hjemmelavede produkter trækker du hver morgen op i en kurv på et reb og om aftenen steger du pølser på en bål under huset. Du vil tage et brusebad med vand fra den lokale brønd. Er det ikke enhver lille (også større) drengs drøm?

Glamping i zoo

Zoo i Dvůr Králové og dens Safari Park Resort tilbyder syv luksuriøse telte placeret i „trætoppe“ direkte over den store indhegning af afrikanske dyr. Besøgende, der overnatter her, vil føle sig som på en afrikansk safari. Hvert telt er indrettet med 4 senge, eget bad og toilet, køleskab og udendørs gril. Prisen inkluderer ikke kun indkvartering, men også ubegrænset adgang til zoologisk have uden for åbningstiden.

Glampig i ensomhed

Hytter som skabt til en meditationsweekend midt i naturen! Enkelt, direkte og roligt.

Útulna

Ved grænsen med Østrig i byen Vratěnín mellem Sydbøhmen og Sydmæhren står midt på markerne en stor bjælkehytte. Den er bygget på stedet for et kasseret objekt fra grænseovervågningen, som blev bygget i området her for 80 år siden. Hvis du slet ikke forventer noget, er det præcis det du får. I stedet for fjernsynet vil du falde i søvn ved solnedgangen og vågne til fuglesang. Alt det uden vand og strøm, du kan kun varme dig ved pejsen. Tag en måtte og sovepose med! Det her er et idealt sted til meditation i ensomhed.

Hytte i skoven (Chata v lese)

En hytte i skoven ved bredden af en dam med egen sauna finder du i Sydbøhmen ved byen Pluhův Žďár i nærheden af slottet Červená Lhota. Hvad venter dig her? Skovens ro, der vil omgive dig og dammens vandspejl, hvor du efter saunaen kan køle dig af. I nærheden er der hverken hytter eller huse – du vil her have fuldstændigt privatliv! Hytten er beregnet til to, men selv fire kan behageligt overnatte her.