Tjekkisk køkken om efteråret

Tjekkisk køkken om efteråret

Efteråret er en tid med kortere dage og koldt vejr, så hvorfor ikke lave det lidt hyggeligt med noget traditionelt tjekkisk mad. Tilføj nogle tjekkiske opskrifter til efterårsmenuen.

Tjekkisk køkken om efteråret
Efteråret er en sæson der er gavmild for køkkenet. Det samme gælder det tjekkiske køkken. Korn og bælgfrugter er blevet høstet, efterårets frugter en modne, kartoflerne er gravet op, græskar, rodfrugter og kål er allerede lagt i kælderen. Gæs og ænder er fede nok til at ende op i ovnen, og vi må endelig ikke glemme den unge vinsmagning og diverse efterårsfestligheder med masser af god mad og drikke, deriblandt forskellige festivaller, banketter og Mortens dag.

Lad og sammensætte en efterårsmenu med nogle interessante regionale tjekkiske opskrifter som indeholder sæsonens vidunderlige ingredienser.

Vores oldemødre plejede at sige at suppe åbner maven, og det bekræfter nutidens ernæringseksperter. Smagfulde, tykke supper har altid dannet grundlaget for den tjekkiske kogekunst, og derfor skal de heller ikke mangle på vores efterårsbord. Enhver tjekkisk husholdning har altid nogle gulerødder ved hånden, da de danner grundlaget for mange sovse og supper. Cremede supper har altid været populære, og den her lavet med efterårsgulerødder blev tilberedt hvor græskar ikke voksede særligt godt, for det meste i bjergene.

Cremet gulerodssuppe

Ingredienser (4 pers.)
800 g gulerødder
200 g løg
50 cl olie
Salt, peber, chili eller ca. 0,5 cm ingefær (kan udelades)
1,8 l grøntsagsbouillon
Purløg eller forårsløg

Tilberedning: Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver, hak løgene fint, steg det hele i olie indtil gulerødderne karamelliserer, tilsæt salt og peber. Hæld bouillonen i, og lad det koge til gulerødderne er bløde. Blend med en håndblender til fin konsistens, og lad det koge i yderligere nogle minutter. Krydr: hvis suppen er for sød tilsættes noget chili eller revet ingefær. Man kan også tilføje piskefløde eller cremefraiche. Dekorer de enkelte portioner med hakkede purløg eller forårsløg.



Fjerkræ, uanset om det er kylling, kalkun, and eller gås, bruges meget ved særlige tjekkiske lejligheder, især omkring Mortens dag. Det var omkring Mortens dag at fjerkræet fra foråret havde nået sin rigtige vægt ved enden af sit liv og nu blev til en lækker steg for at belønne de malkepiger og karle som gjorde klar til at søge arbejde andet steds, eller som forhandlede om nye aftaler med deres gårdmand. Vi burde også belønne os selv, fx med denne specialitet fra Vestbøhmen:

Stegt and med frugt, ingefærkål og melboller à la Karlovy Vary

Den serveres med en lækker frugtsauce, fine melboller à la Karlovy Vary og krydret kål. Man kan bruge al slags frugt: pærer og blommer er udmærkede.

Ingredienser:
1 and, ca. 2 kg
salt
hele kommenfrø
2 spsk. honning
2 æbler
1 appelsiner
en håndfuld rosiner

Tilberedning: Krydr anden med salt og kommenfrø, pensel den med honningen. Steg anden sammen med pillet frugt, skåret op i små stykker, og rosiner. Fugt anden ved at hælde lidt varmt vand over den og saften. Tilbered sovs ved at koge saften fra stegen ned.

Ingefærkål
1/2 hvidkålshoved
1 løg
frisk ingefær, ca. på størrelse af en tommelfinger
125 g smør
hvidvin
1 stort æble
salt

Tilberedning: Hak den hvide eller røde kål i lange strimler, hak løg og ingefær i små tern. Steg det hele i varmt smør, tilføj vinen og braiser til blødt. Afslut ved at tilsætte revet æble, og krydr med salt.

Fine melboller à la Karlovy Vary

1 kg lyse brødboller
4 æg
50 g smør
250-300 ml madlavningsfløde
2 håndfulde persille
muskat
salt
smør til at pensle med

Tilberedning: Skær brødet ud i små tern, og lad dem tørre i ovnen. Tag brødet ud af ovnen, tilsæt fløde, smeltet smør, æggeblommer, hakket persille, og krydr med salt og muskat. Bland det sammen. Afslut med piskede æggehvider. Indpak med stanniol og damp i 15-20 minutter, afhængig af størrelse.


 

Mortens dag kommer med en traditionel dessert, lækre boller med et fyld af nødder og birkes. Mortens-boller er hurtige at lave og meget smagfulde. De er ikke bare gode til en efterårsfrokost, de kan også bruges som morgenmad med en kop kaffe.

Mortens-boller

Ingredienser:
450 g mel
3 æggeblommer
250 g fedtstof (smør, margarine eller fedt)
100 g flormelis
0.25 l 33% tyk fløde
drys salt
1 helt æg til at pensle med
nødde- eller birkesfyld lavet af 200 g nødder eller birkes

Tilberedning: Lav en let dej der ikke klistrer ud af alle ingredienserne, pak den ind i stanniol, og lad den hvile i 30 minutter i køleskabet. Del derefter dejen i 6 stykker, form en skive (cirkel) ud af hver del, og del hver af dem i 8 trekanter. Læg fyldet i den brede ende, rul den sammen, og form som en bolle. Læg på en bageplade med bagepapir. Pensl med æg, og lad dem bage i ca. 15 minutter ved 180 °C.

Du kan finde mere inspiration til det tjekkiske regionale køkken på www.czechspecials.cz
Tjekkiske specialiteter – Hjemmesiden for projektet Smag Tjekkiet tilbyder ikke bare interessante opskrifter, den har også en hel liste med godkendte restauranter. Det er kun de restauranter der serverer autentisk tjekkisk mad der må benytte det blå logo på døren!

Smag Tjekkiet!