Besøg tjekkiske kurbade

Besøg tjekkiske kurbade

UFORUDSET ISODRIK


Nogle gange er det hårdt at hele, indtil vi går direkte til kilden. Heldigvis er der store mængder af rigt mineralvand i Tjekkiet. Aktiv ferie eller en spatur? Få begge dele på én gang.

Hvad har den russiske zar Peter den Store, Storbritannien og Irlands konge Edward den Syvende, den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe, komponisten Frédéric Chopin, Ludwig van Beethoven og skuespillerne Gerard Depardieu, John Travolta, Robert de Niro og mange flere tilfælles? De har alle besøgt tjekkiske kursteder. Konger, kejsere, russiske zarer, kendte komponister, forfattere, filminstruktører og skuespillere har i igennem historien besøgt og fortsat besøger de flere af de tjekkiske kursteder.

Tjekkiske UNESCO kurbyer

Kurby-trekanten Karlovy Vary, Mariánské Lázně og Františkovy Lázně i det vestlige Tjekkiet er i 2021, sammen med otte andre europæiske kurbyer, blevet optaget på UNESCO verdensarvsliste. Ikke uden grund. De tre kurbyer har en lang og enestående historie og tradition for kurbehandling.


Karlovy Vary (Karlsbad) blev grundlagt i 1400-tallet, hvor de første varme kilder ifølge en legende blev opdaget under en jagt. Karlovy Varys udvikling er gået frem lige siden, det vidner byens mange smukke og aristokratiske bygninger og kolonnader om. De fleste af dem er bygget af tidens bedste europæiske arkitekter, formentlig kun med undtagelse af Tjekkoslovakiets kommunistiske periode efter Anden Verdenskrig og frem til 1989, hvor Karlovy Vary, i lighed med andre tjekkiske byer, ikke ikke blev skånet for avanceret socialistisk nybyggeri. I Karlovy Vary har det blandt andet resulteret i en kolonnade ved Karlovy Varys mest berømte kilde Vřidlo og i det meget fremtrædende hotel Thermal midt i byen. Begge er bygget i den såkaldte brutalisme-stil, men er dog med tiden også blevet en del af Karlovy Varys bybillede. Byen har omkring 81 forskellige varme kilder, som bliver dannet i en dybde af 2000 til 2500 meter. Kilderne indeholder op imod 40 forskellige mineraler og andre stoffer. Den vigtigste kilde, den 73 grader varme Vřidlo, sprøjter op i 12 meters højde midt i byen, hvor mange af byens besøgende samles for at smage på Vřidlos karakteristiske smag. Udover Vridlo er 14 andre kilder frit tilgængelige i byen. Kilderne er et must for byens besøgende, som udstyrede med særlige drikkekopper vandrer fra sted til sted for at smage på kilderne.

Ligesom Karlovy Vary har Mariánské Lázně (Marienbad) været og er fortsat en populær destination for europæiske monarker, adelige, statsmænd og politikere, berømte forfattere, komponister og videnskabsmænd. Byen er fuld af smukke parker og flotte bygninger er et perfekt eksempel af en klassisk kurby. Centrum for livet i byen er den neo-barokke jugendstil støbejernskolonnade med en rig og dekorativ udsmykning og med flere kilder.

Den tjekkiske kurby-trekant ville ikke være komplet uden Františkovy Lázně (Franzenbad), der blev grundlagt i 1793 til ære for den kommende østrigske kejser, Frans I. Byen er kendt ikke blot for sin kurbehandling men også for maleriske bygninger i klassicistisk og empirisk stil.

Mere end 30 kurbyer

Karlovy Vary, Mariánské Lázně og Františkovy Lázně er langtfra de eneste kurbyer i Tjekkiet. Der er mere end 30 kurbyer i Tjekkiet, som alle har specialiseret sig i behandling af diverse sygdomme samt i wellness-behandlinger. Blandt de mest interessante hører kurbyen Jáchymov til, især på grund af byens kilder med et stort indhold af det radioaktive stof radon. Fire forskellige kilder, som har en særlig sammensætning af mineraler, bliver i Jachymov brugt til behandling af bevægesygdomme, eksempelvis diverse kroniske betændelsestilstande, gigt eller artrose, osteoporose.

Kurbyen Luhačovice i Mæhren er et af de mest besøgte kurbade i Tjekkiet. Byen har 17 mineralkilder og en svovlkilde, som alle har et højt indhold af natrium, kalium, calcium, jern, mangan, magnesium, jern, strontium, jod, barium, fluor. Kilderne bliver regnet for de mest sjældne i Europa. Kurbyen Jeseník har især specialiseret sig i behandling af kredsløbsygdomme, diverse hjertesygdomme,  diabetes samt stofskiftesygdomme og benytter Jesenik borger Vincenz Priessnitzs hydroterapi til behandling, altså en metode, som benytter vand til diverse behandlingsformer.


Kurbyerne Třeboň, Bohdaneč, Bělohrad og Bechyně er hovedsageligt kendt på grund af deres helbredende mudder, mens kurbyerne Karlova Studánka eller Libverda er kendte for deres gunstige klimatiske forhold.