Langs jerntæppet i vin- og UNESCO Regionen Sydmæhren

Langs jerntæppet i vin- og UNESCO Regionen Sydmæhren

Den sidste del af cykelruten langs det tidligere jerntæppe i Tjekkiet foregår i det sydlige Mæhren, et område kendt for sit maleriske landskab, vinproduktion og UNESCO seværdigheder.

Efter det sydlige Tjekkiet fortsætter EuroVelo 13 videre skiftevis i det sydlige Mæhren og på den anden side af grænsen i Østrig. 105 km af ruten går igennem Sydmæhrens territorium, mens 114 km foregår i Nedre Østrig i Weinviertel-området. Det meste af ruten er nem at gå til og kræver ikke store færdigheder eller kondition. Hovedparten af ruten foregår på cykelstier, veje med lav trafik og på skovveje uden de helt store stigninger og er derfor også velegnet til børn.



Den første del af ruten fører dig igennem Podyjí National Park, hvor du bl.a. kan besøge besøgscentret i Čížov med 350 meter af et velbevaret jerntæppe samt et vagttårn, hvorfra soldaterne bevogtede grænsen.
Ruten fortsætter til regionens vigtige historiske byer og vincentre - Znojmo og Mikulov. Begge byer er kendte for deres vinproduktion, Znojmo desuden for sine syltede agurker, som eksporteres til flere verdenslande. Ved byen Mikulov kan du bl.a. besøge en ny frihedssti, der fortæller historierne om mennesker, der forsøgte at krydse jerntæppet. Byen er derudover kendt for sit historiske centrum og ikke mindst sit barokslot.

Ruten fortsætter videre til Lednice-Valticeområdet, kendt for sit kæmpemæssige landskabspark, anlagte stier og historiske seværdigheder. Begge byer er kendte for sine slotte, bygget af Liechtenstein-familien og siden 1996 optaget på Unesco-listen over verdens kulturarv. Slottet i Lednice, bygget i engelsk gotisk stil, er et af de mest besøgte seværdigheder i Tjekkiet og er sammen med den omkringliggende gamle slotshave en stor oplevelse. Slotsparkens største kuriositet er, at der i slottets enorme slotshave også står Centraleuropas højeste minaret. Hvorfor der midt i et kristent land pludselig står en muslimsk minaret er der flere mulige forklaringer på, som du kan stifte bekendskab med i Lednice.

Nogle få kilometer fra Lednice ligger landsbyen Valtice kendt for sit barokslot af samme navn. Regionen omkring Valtice i det sydlige Mæhren er ikke kun et af de mest maleriske i hele Tjekkiet men er også det område, hvorfra hovedparten af Tjekkiets vinproduktion stammer fra. Det betyder et stort antal vingårde og vinkældre, hvor man undervejs på ruten kan smage på de adle dråber fra regionen. Lednice, Valtice samt den nærliggende by Mikulov arrangerer desuden med jævne mellemrum kulturelle arrangementer, som koncerter, udstillinger m.m. I hele området er der fine vandre- og cykelruter, så en cykelferie i regionen også er oplagt for børnefamilier. Jerntæppets historie er dokumenteret i jerntæppemuseet i Valtice, som er etableret i bygningen af ​​det tidligere toldhus. EuroVelo 13 forlader Tjekkiet nær sammenløbet af de to største floder i regionen - Morava og Dyje.

Information omkring ruten:

Rutens længde: 240 km
Sværhedsgrad: let til middel
Cykeltype: terræncykel eller mountainbike

Tilslutning til andre ruter:
http://www.cycling.mikulov.cz/?Lang=en
https://www.valtice.eu/turistika/cykloturistika/lednicko-valticky-areal/

Transport:
Start position: Slavonice (cykelbus)
Slavonice - Vranov nad Dyjí (71 km)
Vranov nad Dyjí - Šatov (49 km)
Šatov - Mikulov (82 km)
Mikulov – Břeclav/Reintal (31 km)

Slut destination: Břeclav (tog) 
Tog: https://www.cd.cz/en/default.htm;  www.oebb.at
Cykelbus: https://www.idsjmk.cz/en/a/turisti-preprava-kol.html
Mere info:
https://en.eurovelo.com/ev13/czech-republic
https://www.eurovelo.cz/EuroVelo/EuroVelo-v-CR/EuroVelo-13
https://www.czechiabybike.com/Prehled-cyklotras/Stezka-zelezne-opony#obsah