Sydbøhmen på cykel

Sydbøhmen på cykel

Fra Prag til Wien eller i Jerntæppets fodspor gennem regionen, hvor der ånder af historie.

Greenways Prag – Wien

Et net af cykelstier og vandreture mellem storbyerne begynder i Centralparken i Prag 13 og slutter i Wien - Stammersdorf. Cykelruten er 350 km lang i Tjekkiet. Den løber på små veje der er mindre trafikerede, men udlader ikke de vigtige turistattraktioner.
 
Fra Prag fører cykelstien ind i middelalderbyen Tábor, dens centrum overrasker med sin bevarede arkitektur. Du kan fortsætte til andre historiske byer som Jindřichův Hradec eller Slavonice. Vi anbefaler dog at tage en mindre omvej i retning České Budějovice og besøge det berømte bryggeri Budvar. I må bestemt heller ikke springe den romantiske by Český Krumlov over. Byen er på UNESCO`s verdensarvsliste og hører til de mest eftertragtede turistmål i Tjekkiet. Ruten fortsætter i det naturskønne Třeboňsko og videre gennem regionen Sydmæhren til Wien.

Jerntæpperuten

I næsten et halvt århundrede har jerntæppet delt Europa mellem øst og vest. På nuværende tidspunkt er 16 europæiske lande med i denne enestående rute for cyklister samt vandrere. Den tjekkiske del fører fra Aš ved den vestlige grænse med Tyskland og Østrig til sammenløbet af Dyje og Morava under landsbyen Lanžhot.
 
I Sydbøhmen minder den delte jernbanestation i Železná og Bayerisch Eisenstein om jerntæppet. Her går cykelstien til Nationalpark Šumava, hvor man udover den smukke natur kan finde udendørsudstillingen om jerntæppet i Bučina. Du kan fortsætte helt til Schwarzenberg kanalen, det tekniske mirakel i Šumava-landskabet