Spa triangel i Vestbøhmen

Spa triangel i Vestbøhmen

Disse tre kurbyer har fortsat den samme pragt og storhed, som de havde under spa guldalderen.

Lad dig forkæle i en verden fyldt med elegante spa-steder, udsøgte blomsterfyldte haver og fin kultur, alt imens du smager på delikatesser produceret i regionen. Her er en oplevelse for alle sanser! Kom og besøg de vigtigste resorts, som findes i Karlovy Vary, Mariánské Lázně og Františkovy Lázně.

Goethe, Beethoven, Gogol, Paganini, Casanova og Mozart. Listen over store personligheder der gennem tiderne har ladet batterierne op i Karlovy Vary er lang. Byen, der nok er bedre kendt under sit tyske navn Karlsbad, har i flere hundrede år tiltrukket livsnydere og kunstnere fra nær og fjern.

I en mere nutidig kontekst blev den bøhmiske by for alvor kendt i hele verden, da James Bond-filmen Casino Royal blev henlagt hertil. Hvert år kommer store stjerner i øvrigt til byen, når den internationale Karlovy Vary filmfestival, løber af stablen.

Mineralbade og luksushoteller

Resten af året er det især det varme, mineralholdige vand, der trækker folk til. Tjekkiets mest berømte kurby, blev grundlagt omkring de varme kilder, der siges at kunne helbrede astma, bronkitis, nyresygdomme, urinvejsinfektioner og forskellige andre former for skavanker. Selv hvis ikke man fejler noget, er det dog en helt særlig oplevelse.
 
Mlýnská Kolonáda – Møllekolonnaden – er byens smukkeste kolonnade, hvor man kan smage på fem forskellige mineralholdige kilder. Vil man have en rigtig luksusbehandling med massage og mineralbade kan det anbefales at tjekke ind på et af byens historiske kurhoteller, heriblandt det storslåede Grand Hotel Pupp, der er fra begyndelsen af 1900-tallet og opkaldt efter konditormesteren Johann Georg Pupp, som i øvrigt var en af byens grundlæggere.
 
Karlovy Vary er blot én af flere kurbyer i det vestlige Bøhmen. Berømt er også Mariánské Lázně- eller - Marienbad, hvor man anlagde den første kuranstalt i 1800-tallet. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet oplevede byen, der ligger i 600 meters højde, sin storhedstid. Også her kom den europæiske elite på besøg med heriblandt Chopin, kejser Franz Josef eller den danske diva Johanne Louise Heiberg. 


Glansen er kommet tilbage

Efter en nedgangsperiode under kommunismen stråler Františkovy Lázně, nu igen, og en række af de smukke bygninger opført i bl.a. neobarok og jugendstil har fået fordums glans tilbage.
 
Blandt de næsten nyrenoverede luksushoteller er gourmethotel og restaurant Villa Patriot, men man får også en snert af det gamle Europa på det legendariske spahotel Nové Lázně. Også Františkovy Lázně, den mindste af områdets kurbyer, er værd at besøge, og trænger man til en pause fra kurbad, massage og mineralholdigt vand, byder området desuden på mange muligheder for oplevelser i naturen med klippelandskaber, vandrestier og ideelt cykelterræn.