Tag på cykeltur langs jerntæppet i Tjekkiet

Tag på cykeltur langs jerntæppet i Tjekkiet

Eurovelo 13

Campaigns
Tag på cykeltur langs jerntæppet i Tjekkiet
Jerntæppet delte Europa i Øst og Vest i næsten et halvt århundrede. Efter kommunismens fald er jerntæppet blevet erstattet med 10.500 km lang cykelrute gennem 16 europæiske lande, 867,6 km af ruten går gennem Tjekkiet.
Hele 867,6 km af ruten går igennem Tjekkiet, hvor du udover en smuk og varieret landskab også kan lære om jerntæppet og hvad jerntæppet har betydet for tjekkerne. Hele ruten, som ind i mellem krydser grænsen til henholdsvis Tyskland og Østrig, er nemlig forsynet med monumenter, mindesteder, museer og ikke mindst informationstavler, som fortæller jerntæppets historie og historier om de mennesker, der med skiftende held forsøgte at komme over grænsen til det forjættede Vest. Enkelte steder er der endda bevaret mindre stykker af jerntæppet, sådan som det så ud dengang, samt vagttårne, hvorfra kommunismens soldater sørgede for, at ingen slap igennem.

Den tjekkiske del af cykelruten begynder i Tjekkiets vestligste by Aš. Herfra følger den Tjekkiets grænse med Tyskland og Østrig og ender i det sydlige Mæhren, hvor floderne Dyje og Morava løber sammen ved landsbyen Landžhot. Her forlader cykelruten Tjekkiet og fortsætter videre til Slovakiet og mod Sortehavet.