Offentlig transport i Prag

Offentlig transport i Prag

Campaigns
Offentlig transport i Prag

Metro

Prags metro har tre linjer:
•    Linje A (grøn): Depo Hostivař - Nemocnice Motol
•    Linje B (gul): Černý Most - Zličín
•    Linje C (rød): Letňany - Háje
 
Du kan skifte linje ved stationerne Můstek (A, B), Muzeum (A, C) og Florenc (B, C). Intervallet i myldretiden varierer fra 2 til 4 minutter, uden for myldretiden er det aldrig mere end 10 minutter; sene aftentimer er intervallet 20 minutter.

Sporvogne

Intervaller: i myldretiden hvert 8.-10. minut, uden for myldretiden hvert 10.-20. minut, om natten hvert 30. minut.
 
Sporvognslinjerne 9, 17 og 22 kører med halve intervaller (4 minutter i myldretiden og 5-10 minutter uden for myldretiden). Til sightseeingture anbefaler vi at bruge Prags nostalgiske linje" 42
OBS: Ved fodgængerovergange har sporvogne altid forkørselsret, også for fodgængere!

Busser

Du kan stige på og af busser gennem alle bussens døre.
Intervaller:  i myldretiden hvert 6.-8. minut, uden for myldretiden hvert 15.-30. minut; om natten hvert 30.-60. minut.

Nattransport

Mellem ca.0:30 til 4:30 bliver den normale metro-, sporvogn- og busdrift erstattet af natsporvogne. Der er ni sporvognslinjer i nattrafikken (91-99) med et ensartet interval på 30 minutter (20 minutter om natten fra fredag til lørdag og fra lørdag til søndag). Alle natsporvognslinjer krydser hinanden ved det centrale transferstop Lazarská og nogle også ved andre udvalgte stoppesteder. Skal du til Václav Havel Airport fra byens centrum om natten, kan det ske med natbus 910. Linjen kører hvert 30. minut.

Billetter

Du skal have en gyldig billet for at rejse med offentlig transport. Denne skal købes inden ombordstigning. Glem ikke at validere din billet ved indstigning i køretøjet (sporvogn, bus) eller ved indgangen i metro, ellers risikerer du en bøde.Det er ikke nødvendigt at stemple billetten, hvis du køber en billet i automaten, der er placeret i midten af hver sporvogn.
 
Billettens gyldighed er kun baseret på tid - antallet af skift er ligegyldigt. Ved skift må du ikke stemple billetten igen, da genstempling gør billetten ugyldig!
•    90-minutters billet - 40 CZK
•    30-minutters billet - 30 CZK
•    24-timers billet - 120 CZK
•    72-timers billet - 330 CZK

Kontantløs billetautomat : Billetautomater er installeret i alle sporvogne, bybusser og ved indgangen til metrostationer. Disse bruges til at købe enkeltbilletter. Den udskrevne billet skal ikke valideres. Betalingsautomaten er placeret midt i hver sporvogn. I busser er den placeret ved den midterste dør. Det er ikke muligt at betale med kort i metrovognene.
Ved metrostationerne samt sporvogn-stoppestederne er der desuden billetautomater til kontantbetaling, disse billetter skal valideres ved metro indgangen eller i sporvogn/bus.
Billetter kan desuden også købes i kiosker m.m., også disse billetter skal valideres.