I UNESCO`s fodspor i Tjekkiet

I UNESCO`s fodspor i Tjekkiet

I UNESCO`s fodspor i Tjekkiet
Antallet af tjekkiske Unesco seværdigheder stiger år for år. Tag afsted til Tjekkiet og oplev de seneste af dem

Enestående kurbyer og kurbytradition

Kurby-trekanten Karlovy Vary, Mariánské Lázně og Františkovy Lázně i det vestlige Tjekkiet blev i 2021, sammen med otte andre europæiske kurbyer, optaget på UNESCO verdensarvsliste. Ikke uden grund. De tre kurbyer har en lang og enestående historie.

Den største tjekkiske kurby med naturlige varme kilder er Karlovy Vary (Karlsbad). Navnet kommer ifølge legenden fra byens grundlægger fra det 14. århundrede, den bøhmiske konge og kejser af Det Tysk-romerske rige Karl IV. Byens nuværende maleriske udseende stammer dog hovedsageligt fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Nutidens Karlovy Vary er en kosmopolitisk by med en unik atmosfære, hvor du, som det eneste sted i Tjekkiet, vil kunne opleve en gejser af varmt mineralvand kaldt Vřídlo, som rejser sig til en højde på 12 meter. Indloger dig på byens mest kendte hotel Grandhotel Pupp, hvor mange berømte personligheder har boet og hvor James Bond filmen Casino Royal er blevet optaget.

 
Ligesom Karlovy Vary hørte Mariánské Lázně til de populære mål for europæiske monarker, adelige, statsoverhoveder og politikere, berømte forfattere, komponister og videnskabsmænd. Byen er fuld af smukke parker og aristokratiske bygninger og er det perfekte eksempel på en traditionsrig kurby, som har bevaret sin attraktivitet til i dag. Byens legendariske spahotel Nové Lázně giver et godt billede af det gamle Europa, som fortsat lever i Mariánské Lázně.
 

Žatec, Saaz-humlens vugge

Humle er blevet dyrket i nærheden af ​​Žatec i omkring 700 år, og regionens Saaz humle er en af verdens fineste humle. I løbet af denne tid blev der dannet et unikt landskab, som i 2023 kom på UNESCOs verdensarvsliste. Lær denne tjekkiske nationalskat at kende, uden den vil tjekkisk øl og mange andre af verdens ølmærker, f.eks. Carlsberg, Guinness eller Stella Artois ikke være, hvad de er. Besøg huset lige ved siden af Žatec-bryggeriet, som huser regionens bryggerimuseum. Her kan du udforske ølbrygnings historie og historien bag regionens berømte humle.
 

Glansen af det fine tjekkiske glashåndværk

Tjekkiets glasfremstillinghistorie går helt tilbage til det 13. århundrede og denne stolte tradition fortsætter, hovedsageligt fordi producenterne har været i stand til at forene gamle traditioner med moderne design. I 2023 er tjekkisk glashåndværk blevet optaget på UNESCO-listen over verdens kulturarv. Besøg Crystal Valley i det nordlige Tjekkiet, hvor du kan se håndværk fra glasproducenter som Lasvit Ajeto i Lindava, glasfabrikken Novosad i Harrachov eller produktionslinjerne Ajeto Glassworks i Nový Bor, der bærer det kendte mærke fra den berømte tjekkiske arkitekt og designer Bořek Šípek. 
 
Eller tag til Poniklá, hvor det fine og skrøbelige julepynt af forskellige former og farver bliver produceret. Den slags finder du ikke andre steder i verden. Traditionel produktion af julepynt af pustet glas i Krkonoše-bjergene er ganske enestående. I Krkonoše kan du desuden nyde vandre- og cykelture eller vandeventyrparken Aquapark i Špindleruv Mlyn.

 

Gammel tjekkisk tekstiltradition og moderne arkitektur

 Blueprint er en tjekkisk farvningsmetode til tekstiler, hovedsageligt bomuld, hvor der dannes et hvidt mønster på en blå baggrund. Det blev optaget på UNESCO verdensarvsliste i 2018. De første produkter stammer fra 1700-tallet og kun to værksteder i Tjekkiet holder det traditionelle kunsthåndværk i live. Det ene af dem ligger i landsbyen Olešnice i regionen Sydmæhren og ejes af familien Danziger. Oplev også regionens moderne arkitektur og blomstrende gastronomi i Mæhrens hovedstad og Tjekkiets næststørste by Brno. Byen er for det meste kendt for den funktionalistiske perle Vila Tugendhat, der blev optaget på UNESCO-listen i 2001, men er også, langt om længe, begyndt at høste ros for sine kulinariske kvaliteter.