Opdag Tjekkiets skjulte perler i bil

Opdag Tjekkiets skjulte perler i bil

Ture i det vestlige Tjekkiet

Mange forbinder Tjekkiet med storbyferie i Prag, men det er en skam, for en kør-selv-ferie i Tjekkiet er lige så oplagt. På denne måde får du frihed til at opleve landets flotte natur, velrenommerede bryggerier, UNESCO-seværdigheder, blot for at nævne nogle få ting.

Nyd en tur i Det Bøhmiske Schweiz eventyrlandskab

Vandring gennem mystiske kløfter, en verden af sandsten, klippetårne, broer og porte i mange forskellige udforminger. Gabrielina stezka (Gabriela´s Trail) fører op til den berømte monumentale klippebue Pravčická brána, som er nationalparkens symbol. Byen Hřensko, beliggende på Elben-ruten, er også et stop værd. Ruten er blevet meget populær ikke kun for cyklister, ivrige efter langdistanceture, men også for nybegyndere.

Karlovy Vary (Karlsbad) – Juvelen i den vestlige bømiske SPA triangel

Eksklusiv elegance og imponerende søjlegange i hjertet af den skovklædte dal, det er Karlovy Vary, en af Europas smukkeste kurbyer. Oplev de varme kilders helbredende kraft og lad dig forkæle i spaen. Tag en souvenir med hjem fra det verdensberømte Moser-glasværk eller Thun, som er Karlovy Varys berømte porcelæn. Smag også på den lokale Becherovka urtelikør og de lokale vafler.

Tip: Tag på en endagstur til den lille eventyrby Loket, hvor den berømte James Bond-film, Casino Royale, blev filmet. Besøg det gotiske slot og Skt. Florian mikrobryggeri. Kør gennem Pilsen-regionen, hvor humle af højeste verdens kvalitet og diskret aromaer dyrkes.

Kašperské Hory og ”Europas grønne tag”

Denne hyggelige bjergrige by ligger i nærheden af Kašper Slottet, som blev bygget for at beskytte grænsen til Bayern. Vandreelskere kan gå herfra ad den gyldne sti, der trofast følger den middelalderlige rute, som blev brugt til at transportere salt til Bøhmen. Ruten fører dig til Kvilda i hjertet af Šumava National Park eller til Renæssance-perlen i Prachatice

Elegante historiske huse omgiver et af de største europæiske torve i České Budějovice, som også er kendt for sit verdensberømte bryggeri, der fremstiller den originale Budvar-øl. Denne historiske, men alligevel moderne by, er en ideel indgangsport til at udforske regionen Sydbøhmen. Prøv en bådtur til Hluboká Slottet, besøg den charmerende barokke landsby Holašovice, eller prøv en cykeltur i den magiske Třeboň-region, som har over 6.000 damme. Book et bord på Šupina a Šupinka Restaurant, og smag den berømte lokale specialitet – karpe chips.

Charmerende Česká Kanada (Tjekkisk Canada)

Besøg det fortryllende centrum af Jindřichův Hradec, og planlæg en tur med den smalsporede jernbane. En tur med dette historiske damptog er som en smuk tur ind i fortiden. Udforsk renæssance rækkehuse i det fotogene Slavonice og mal dit eget krus med kunstnerne fra Maříž keramik. Leder du efter et roligt sted? Besøg det familiedrevne Farm Alpaka, eller stop ved Bison Ranchen, som er omgivet af dybe skove og et køligt klima og prøvesmag en bisonbøf.

Kutná Hora, sølvbyen

Symbolet for Kutná Hora er den unikke sengotiske katedral i Skt. Barbara. En anden dominerende bygning er det gamle Jesuiternes kollegium bygning fra 1600-tallet. Galleriet GASK, som har specialiseret sig i kunst fra 20. og 21. århundrede, ligger i denne enstående bygning. Lige uden for Kutná Hora finder du en af de største attraktioner – den verdenskendte Benhus i Sedlec. Husk også, at der er en lang tradition for druedyrkning i Kutná Hora-regionen!

Tip: Centralbøhmen er en region fyldt med borge og slotte. Vidste du, at nogle af dem tilbyder unikke indkvarteringer? Chateau Kotěra, et elegant neoklassisk palæ eller femstjernet miljøvenligt hotel Chateau Mcely er blot nogle få eksempler herpå.

Kladruby heste i tjeneste ved det danske kongehus

Kom på besøg på Stutteriet i Kladruby nad Labem! Stutteriet er en avlsstald med hvide heste af den gamle Kladruby-race. Nyd en tur i staldene og på slottet eller udforsk den unikke og maleriske natur omkring stutteriet, mens du ridder på en Kladruber-hest eller prøv en tur i en hestevogn. Stutteriet Kladruby nad Labem har siden 1993 samarbejdet med det danske kongehus.

Udforsk det ældste udsigtstårn i Jizera-bjergene!

Sjældent finder du så mange udsigtstårne som her i Jizera-bjergene. Det ældste blandt dem er Štěpánka Rozhledna. Den mest kendte er dog regionens berømte hotel på toppen af det majestætiske Ještěd-bjerg. Byen Liberec ved foden af bjerget kunne ikke have valgt en smukkere placering. Oplev vandre og cykelstier, der passerer gennem den smukke natur og gå ikke glip af regionens århundreder lange glas tradition!